Tag på kronejagt
Med kropasset kan du også samle på kongekroner med kroernes navne. Hver kro har et messingmærke med en kongekrone og kroens navn, og ved besøg på kroen gnider du dette over i dit kropas. På den måde kan du konkurrere med din familie og dine venner om, hvem der har besøgt flest kongekronekroer. Denne lille gimmick inviterer dig på herlige ture i det skønne Danmark, hvor de gode historier og autentiske oplevelser venter dig på kongekronekroerne.
Kropasset kan købes på kroen for kr. 20,-.
Kongeligt privilegeret kroer
I 1198 blev den første kro i Danmark kongeligt privilegeret, og i 1283 blev det i Rigsloven indføjet, at det var kongens opgave at sørge for, at der på passende steder i Danmark fandtes spise- og overnatningssteder for de vejfarende. Senere fik mange kroer en kongeligt privilegeret ejer og måtte anvende den lukkede kongekrone som symbol på privilegiet. Et privilegium - en tilladelse til at holde kro - blev udstedt til en bestemt person, og ejeren af kroen var kongeligt privilegeret. Kroen skulle ophænge et skilt med byens våben og måtte anvende den lukkede kongekrone som symbol på privilegiet. Tilladelsen gik ikke i arv og fulgte ikke kroen. Hver ny krovært skulle ansøge om at få privilegiet fornyet. Kroen var udelukkende for de rejsende, og den lokale befolkning måtte ikke komme der - de lokale bønder måtte ikke bruge kroen til fylderi og tidsspilde, som det hed sig.
Kongekronekroer
I 2013 rettede Rigsarkivet henvendelse til de kongeligt privilegeret kroer og krævede, at brugen af den lukkede kongekrone skulle bringes til ophør. I en retssag tabte kroerne retten hertil og blev dømt til at betale bod og dagbøder, hvis de ikke fjernede den lukkede kongekrone. Kulturminister Bertel Haarder greb ind med en bekendtgørelse, hvor kroerne fortsat på visse betingelser måtte anvende lukkede kongekrone. Herefter blev 47 kroer godkendt til at bruge den lukkede kongekrone, og 35 kroer stiftede foreningen "Kongekronekroer i Danmark", der med 23 kongekronekroers præsentation har udgivet kropasset.
Spændende historie og dansk kulturarv
Fælles for de kongeligt privilegeret kroer er, at de hver især har en spændende historie, læs mere om Hotel Årslevs historie her:
www.aarslevkro.dk/om-hotellet/kroens-historie
Mange af kongekronekroerne er i historiske bygninger, der er nænsomt restaureret og med en autentisk atmosfære. Kroværterne værner om og formidler gerne den danske kulturarv, og de er rigtig stolte af deres kros status, hvor en tidligere ejer har været kongeligt privilegeret.
Pas skaber synergi i turistbranchen
Kropasset, der i første omgange er trykt i 40.000 eksemplarer, skaber stor synergi mellem de kongeligt privilegeret kroer - kongekronekroerne, hvor krogæsterne kan få de gode historiske og autentiske oplevelser med historiens vingesus i det skønne Danmark. Kropasset er udviklet af turismekonsulent og ø-turismeambassadør Britta Leth, der i 2016 udviklede ø-passet. Ø-passet er nu trykt i ca. 375.000 eksemplarer og en stor succes, der markedsfører de danske øer. Britta Leth er stolt af, at kongekronekroerne har ønsket at igangsætte det nye initiativ - kropas, og at 23 kroer har valgt at være med, og dermed formidler den danske kulturarv.